Husk at logge ind, så du kan se information om din uddannelse, din campus og al den hjælp du kan få som studerende.
Du kan også bruge uddannelsesvælgeren lige herunder og se målrettet indhold for:
Velkommen til VIA University College og stort tillykke med din studieplads!
-
Skema
-
Dato og mødetid
-
Litteraturliste
-
Video test
Vejledning og støtte
-
Studievejledning og andre støttetilbud
En uddannelse er krævende, og alle kan have behov for hjælp til at komme godt igennem den. Derfor har VIA en række tilbud til dig som studerende.
Se hvilke tilbud om studievejledning og støtte, du kan gøre brug af
-
SPS (Specialpædagogisk støtte)
Du kan søge om specialpædagogisk støtte (SPS), hvis du er ordblind, talblind eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. SPS skal sikre, at du kan gennemføre din videregående uddannelse på lige fod med andre studerende.
-
SU (Statens uddannelsesstøtte)
-
Studiestartskurser – kom godt i gang som ny studerende
Studiestartskursus
For at klæde dig godt på til livet som studerende, tilbyder VIA et online studiestartskursus, som du med fordel kan gennemføre, inden du starter på studiet.
Sudiestartskurset kan være en hjælp til dig som forberedelse til studielivet ved fx at sætte fokus på din overgang fra elev til studerende og på dine forventninger til dig selv på studiet. Kurset består af fire online moduler. Du kan tage ét eller flere, afhængigt af hvad der passer dig. Det er helt frivilligt.
Modul 1: Fra elev til studerende
Dette modul handler om en tryg overgang til at være studerende.
Modul 2: Studievaner
Dette modul handler om vaner og studieteknik, og hvad der kan fungere for dig.
Modul 3: Holdbar motivation
Dette modul handler om, hvad der kan motivere dig, og hvordan du kan opbygge og fastholde motivationen.
Modul 4: Samarbejde og faglige fællesskaber
Dette modul handler om, hvad du kan gøre for at være med til at skabe et godt fællesskab.StudielivPLUS
Mange studerende oplever psykiske udfordringer som fx angst og manglende tro på egne evner, hvilket betyder, at studiestarten kan være ekstra udfordrende og byde på mange tanker, følelser og oplevelser. Kan du genkende ovenstående så kan modulet StudielivPLUS være en god hjælp.
I onlinekurset StudielivPLUS får du hjælp til at møde udfordringerne, finde dine styrker og få det bedste ud af at være studerende. Kurset består af otte online moduler. Du kan tage ét eller flere afhængigt af, hvad der passer dig. Det er helt frivilligt.
IT-systemer og studiekort
-
Digitalt studiekort
Du kan læse om, hvordan du bestiller dit digitale studiekort op til studiestart på siden om Digital studiekort .
-
Itslearning
Når det kommer til din daglige undervisning, så foregår det i Itslearning.
Itslearning er VIAs digitale platform til undervisning. Det betyder, at al kommunikation med dine undervisere vedr. undervisningen foregår i Itslearning. Alle dine fag/semestre/moduler/forløb får et såkaldt "rum" i Itslearning, og her vil du kunne finde undervisningsplaner og -materialer, hvilke opgaver du skal aflevere, opslag fra din underviser og lign.
Du kan downloade en Itslearning-app til din smartphone, så du også kan få adgang til udvalgte funktioner i Itslearning på din smartphone.
-
MitVIA
Du befinder dig lige nu på VIAs Studieportal, MitVIA. MitVIA er VIAs primære kommunikationskanal til dig som studerende.
Det er her, du finder generelle informationer om bl.a. eksamen, studievejledning, muligheder for udlandsophold under dit studie, studieadministrative regler, it, kantinen, bibliotek, faciliteter på campus m.m.
Det er også på MitVIA, at din uddannelse og campus skriver nyheder til alle studerende på din uddannelse og campus.
-
Online IT-introduktion til VIAs IT-systemer
Med et nyt studie følger nye it-systemer. Allerede nu kan du forberede dig og lære VIAs IT-systemer at kende ved at gennemgå et kort online kursus.
Kurset viser dig blandt andet:
- Hvor du kan finde dine forberedelsesmaterialer og dit skema
- Hvor du får information om aflysning af undervisning
- Hvor og hvordan du får beskeder fra dine undervisere og fra dit studie
- Hvordan du logger på din VIAmail
- Hvordan du gratis kan downloade Office-pakken (Office 365) og meget mere.
Campusliv, transport og bolig
-
Campus
Alle VIAs uddannelser er bygget op omkring en lokal campus. Du kan læse mere om din campus under Bygningsinfo- og services. Det er også her, at du kan finde mere information om din Campuspartner, som kan hjælpe dig med stort og småt ift. livet på campus.
-
VIA Bibliotek
Du har som studerende også altid online adgang til VIA Bibliotekerne.
-
Eventkalender på MitVIA
Hvis du ønsker at se, hvilke aktiviteter der er på din campus, så kan du altid tage et kig på eventkalenderen. Du kan også tilgå eventkalenderen ved at klikke på "events"-ikonet oppe i den øverste bjælke her på siden.
-
Bolig
Hvis du skal finde ny bolig, så har vi samlet relevante boligkontakter for hver studieby, så det bliver nemmere for dig at finde din kommende bolig.
-
Transport
Ungdomskortet er en transportrabat til alle SU-berettigede studerende på videregående uddannelser og alle elever på ungdomsuddannelser. For at få et Ungdomskort, skal du først godkendes via hjemmesiden: www.ungdomskort.dk
Det er også på denne hjemmeside du kan læse mere om reglerne og de muligheder som Ungdomskortet giver. Hvis ikke dine forhold ændrer sig (herunder praktikforløb), vil du kun skulle søge om ret til rabat én gang under hele din uddannelse. Men de fleste skal nok regne med, at den ændrer sig i løbet af uddannelsen.
Når du er godkendt til et Ungdomskort, skal du bestille og købe dit Ungdomskort hos trafikselskaberne. Herefter vil dit Ungdomskort blive sendt til dig.