Digital eksamen - WISEflow

WISEflow er et digitalt system til håndtering af eksamensprocessen - fra opgaven er stillet til bedømmelsen afgivet.

Du ser målrettet indhold for:

WISEflow er et redskab for både studerende, undervisere og Studieadministrationen i forbindelse med opgaveaflevering og bedømmelse.

WISEflow er ikke et arkiv. Vi sletter dine flows- og persondata i systemet, når vi ikke længere har brug for det. Derfor skal du huske at gemme dine besvarelser et andet sted, hvis du gerne vil bevare dem.

Systemet bruges også på landets øvrige professionshøjskoler.

Hjælp til WISEflow

  • Kom godt i gang med WISEflow

    Når du er logget på WISEflow, er der adgang til et ”Demo-flow”, hvor du kan se og afprøve de forskellige funktioner.

    Vi anbefaler, at du logger på i god tid før eksamen går i gang, så du kan lære WISEflow at kende. Du kan dog først logge ind, når du er tilmeldt den første eksamen.

    Som studerende i VIA er du selv ansvarlig for, at du har udstyr, der gør det muligt for dig at deltage i eksamen via platformen WISEflow.

    WISEflow er tilgængeligt fra de mest almindelige styresystemer og browsere – vi anbefaler dog, at du bruger Google Chrome eller Mozilla Firefox.

    Det er fortsat dit eget ansvar, at eksamensopgaven bliver afleveret rettidigt, og vi anbefaler derfor, at du uploader din besvarelse i god tid. Din besvarelse er først afleveret, når du trykker på ”Aflevér”, så du kan sagtens uploade løbende under eksamensperioden.

    Du kan finde information om at deltage i en eksamen i WISEflow på systemets supportside. Gå til WISEflows supportside.

  • Gruppeprøver i WISEflow

    Ved skriftlige prøver, hvor det er muligt at aflevere som en gruppe, skal alle danne en gruppe eller tilføjes en gruppe – også de der afleverer alene (énmandsgruppe).

    Der er to former for gruppeprøver i WISEflow – én hvor alle i gruppen afleverer en besvarelse (individuel besvarelse) og én hvor gruppen kun afleverer én besvarelse (fælles besvarelse).

    På WISEflows supportside kan du læse mere om, hvad du som studerende skal gøre, når du skal aflevere en besvarelse, hvor gruppeprøver er en mulighed. Gå til supportside om gruppeprøver i WISEflow.

  • Klargøring af filer til upload i WISEflow

    Når der skal uploades filer i WISEflow, er der nogle begrænsninger for, hvor store filerne må være.

    Årsagen til begrænsningen er, at meget store filer vil være tunge og meget tidskrævende at uploade for dig som studerende og downloade/arbejde med, for censor og eksaminator. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at arbejde med større filer i systemet end det tilladte.

    Filstørrelser:

    • Skriftlig opgave i PDF (Alm. skriftlig aflevering, hvor en PDF udgør det primære produkt) – max. 98 MB.
    • Andre filtyper (video, billeder, tegninger mm) samt PDF som ekstramateriale – 5 GB
    • Samlet må der kun uploades 5 GB pr. flow (hvis der er flere afleveringer, produkter, ekstra materiale etc., må dette samlet ikke overskride 5 GB)

    Se denne guide for håndtering af filer til upload i WISEflow.

    Hvis der er brug for at komprimere en PDF før upload i WISEflow, er der også følgende muligheder:

    PDF-filer til aflevering i WISEflow må ikke være lavet i programmet CIB Toolbox

    Vær opmærksom på at video-filer skal uploades i MP4 format.

  • FLOWlock - stedprøver uden hjælpemidler

    I WISEflow kan der også afholdes stedprøver, hvor det f.eks. ikke er muligt at tilgå internettet, selvom man anvender sin PC eller lign. til prøven.

    Deltagelse i denne type eksamen kræver, at du downloader FLOWlock-browseren. Husk altid at downloade den nyeste version af FLOWlock-browseren inden en prøve. Du kan læse mere om FLOWlock her.

    Det er vigtigt, at din PC opfylder minimumskravene, og at FLOWlock browseren er installeret og opdateret på din PC. Læs om minimumskravene på WISEflows supportside

  • Support

    • Har du problemer med at logge på WISEflow eller andre tekniske problemer, så henvend dig til VIAs it-support på Helpdesk: +45 87 55 12 12.
    • Hvis du har problemer, når du er logget på systemet:
      - Hold musen henover de små ”i” ikoner – der er hjælp at hente.
      - Brug supportkappen nederst i højre hjørne af systemet og læs mere i boksen Participation (Deltagelse hvis siden er oversat til dansk), eller søg efter Troubleshooting.
    • Hvis du stadigvæk mangler svar, skal du henvende dig til studieadministrationen på din Campus.

Kontakt